Kategorier
Julepynt

Borddækning til julefrokost

Når der skal holdes julefrokost eller julemiddag, må der gøres noget særligt ud af borddækningen. Der er utallige muligheder for at dække et hyggeligt og festligt julebord.

Silkepapir, kanel, nisser, engle, blomster, nødder, mistelten, kogler, æbler, gran… kun fantasien sætter grænsen.

Hvis du mangler en dug, så køb et par meter nervøst velour og tilsvarende mængde organza i matchende farver. Violet er modefarve og samtidig en farve, man traditionelt har brugt ved juletid. Læg den gennemsigtige organza ovenpå den nervøse velour.

Man kan kombinere det dekorative med en lille juleleg. Stil et lille lys ved hver kuvert. Lysene tændes, når gæsterne går til bords, og det lys der brænder længst, udløser en gave. Ikke en mandelgave, men en lysgave.

Man kan finde lysestager til små lys på loppemarkeder. Hvis du ikke har små lysestager, kan du bruge ler, som sprayes med maling, når det er tørt, eller pyntes med små kviste fra haven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *