Risalamande er en supernem dessert. En portion kold risengrød iblandes groft hakkede mandler, sukker og en sjat hvid rom. Herefter vendes flødeskum i med let hånd.
Det bliver først besværligt, hvis man selv vil lave risengrøden. Man kan med fordel købe færdiglavet risengrød. Det tager ca. 1 time at koge grøden, og man skal røre i den med jævne mellemrum.
Til 4 personer bruges 200 g grødris, 1,5 l sødmælk og 1 tsk salt.