Kategorier
Julepynt

Kys under misteltenen

Ved juletid og julefrokoster er der romantik i luften. At kysse hinanden under misteltenen er en juletradition, der kan spores tilbage til keltiske frugtbarhedsritualer.

I nordiske mytologi blev Balder, på trods af sin usårlighed, dræbt af en mistelten, der blev skudt som en pil. Hans mor, Frigg, havde fået alle levende væsener til at love, at de ikke ville skade eller dræbe Balder. Men hun glemte at ‘tage misteltenen i ed’, fordi den voksede højt oppe i trækronerne.

Mistelten er en stedsegrøn slyngplante, der klatrer i træer.

Kategorier
Julepynt

Borddækning til julefrokost

Når der skal holdes julefrokost eller julemiddag, må der gøres noget særligt ud af borddækningen. Der er utallige muligheder for at dække et hyggeligt og festligt julebord.

Silkepapir, kanel, nisser, engle, blomster, nødder, mistelten, kogler, æbler, gran… kun fantasien sætter grænsen.

Hvis du mangler en dug, så køb et par meter nervøst velour og tilsvarende mængde organza i matchende farver. Violet er modefarve og samtidig en farve, man traditionelt har brugt ved juletid. Læg den gennemsigtige organza ovenpå den nervøse velour.

Man kan kombinere det dekorative med en lille juleleg. Stil et lille lys ved hver kuvert. Lysene tændes, når gæsterne går til bords, og det lys der brænder længst, udløser en gave. Ikke en mandelgave, men en lysgave.

Man kan finde lysestager til små lys på loppemarkeder. Hvis du ikke har små lysestager, kan du bruge ler, som sprayes med maling, når det er tørt, eller pyntes med små kviste fra haven.

Kategorier
Julemad og -drikke

Mandelgave til julefrokosten

Når der serveres risalamande til julefrokosten, er det et must med en mandelgave.

Mandelgavetraditionen kan spores helt tilbage til 1500-tallet og bygger på den franske helligtrekongerstradition: Den person, som får en bønne indbagt i en særlig helligtrekongerskage, bliver udråbt som konge.

Den konventionelle mandelgave er en marcipangris. Men det kunne jo også være en æske chokolade, en kalender, en dessertkogebog eller noget julepynt…

Kategorier
Julemad og -drikke

Risalamande med kirsebærsauce

Hvad er en firmajulefrokost eller en bedre julemiddag uden risalamande? Det er ikke en ordentlig julefrokost, vel?

Hvad man så vælger at servere til risalamanden er mindre vigtigt. Vi er nogle, som foretrækker risalamanden naturel.

Omkring mange juleborde har der gennem tiden været heftig diskussion, om kirsebærsaucen skal være varm eller kold. Nogle, sekteriske grupper, sværger til varm karamelsauce.

Ved Juleshow10 serveres varm kirsebærsauce til risalamanden. Mon ikke det stiller flertallet af de glade julegæster tilfredse.