Kategorier
Juleunderholdning

Walt Disneys juleshow

Hvad er en jul uden Disney’s juleshow på tv? Det berømte juleshow, som sendes i tv hvert år den 24. december, havde premiere i 1958.

Pinocchio-sidekicket Jesper Fårekylling med Ove Sprogøes kendte og elskede stemmeføring leder slagets gang og dirigerer de andre Disney-figurer i sangen “Fra alle os til alle jer”. Han slutter også juleshowet af med “Når du ser et stjerneskud”, som citerer fra Disney’s filmudgave af Peter Pan.

Undervejs kan vi år efter år gense Anders And og ungerne i en totalt spændende og dybt utroværdig sneboldstrid. Musene syr og synger for Askepot, de syv små dværge spiller for Snehvide, kokken crooner for Lady og Vagabonden, og Bambi er atter på glatis. Det er maksimal julehygge, mens anden sprødsteges i oven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *